Politisk satirisk comedy revy kan opleves i Næstved
Hvis man har mod på at se en herlig blanding af stand-up og revy, er der mulighed for dette i oktober, når Flemming Jensen, Omar Marzouk, Sebastian Dorset og Michael Schøt gæster Næstved med deres stand-up revy, ‘Stand-up med et twist’.
Konceptet med en stand-up revy er helt nyt, da det traditionelt set er to adskilte verdener, selvom de vil det samme. Den tanke gør de fire ovennævnte dygtige herrer op med, når de gæster Grønnegades Kaserne Kulturcenter den 27. oktober klokken 20.00. De forsøger nemlig at finde styrken i begge former, og vil forene dem til et helt nyt udtryk.
Meninger, skæve monologer og kiksede sange tilsat noget der ligner dans, vil være omdrejningspunkterne for ‘Stand-up med et twist’, som garanteret vil få lattermusklerne til at krampe. Dialogerne og monologerne er helt i top, og det bliver med andre ord en aften i underholdningens tegn.
Billetter til showet er allerede sat til salg, og kan købes her.
Kommentarer