Næstved By

Politikerlede og manglede valgdeltagelse

Skrevet af: Freja Lynæs Larsen

For nogle år siden fik jeg politikerlede. Jeg var træt af, at den ene politiker efter den anden angreb hinanden. Sprogbruget var noget, som ikke hørte professionelle til. Det var lige før, at jeg valgte at blive sofavælger. Men i stedet for tog jeg den beslutning at melde mig ind i et politisk parti og være aktiv.

Det gør mig trist, at jeg de sidste par uger har kunnet følge med i det ene Facebookopslag efter det andet fra forskellige politikere, hvor der tales negativt om de andre kandidater. Der ses længere debatter, hvor der angribes i stedet for, at der bliver talt politik eller nogens opslag direkte latterliggøres. Er vi ikke mere professionelle end det? Lad os nu på tværs af partierne stå sammen om at forhindre politikerlede og i stedet for sikre, at vi i Næstved får en stor valgdeltagelse.

Freja Lynæs Larsen
Spidskandidat for Enhedslisten i Næstved kommune

Dette er et læserbrev indsendt af Freja Lynæs Larsen. Du kan også indsende et læserbrev under INDSEND NYHED i topmenu. 

Kommentarer