Politihund fandt unge biltyve i Fuglebjerg
To mænd på 17 og 18 år blev i nat klokken godt 2 anholdt i Fuglebjerg, sigtet for biltyveri.
Et kvindeligt vidne opdagede i nat klokken 2, at to mænd var brudt ind i en bil, der holdt parkeret på Nattergalevej i Fuglebjerg. De to mænd, der sad inde i bilen, stak af, da de så kvinden.
Politiet blev tilkaldt, og kort efter kom en hundepatrulje til stedet. Bilen blev undersøgt, og politihunden blev sat til at følge et spor efter de formodede gerningsmænd. Sporet førte hen til en adresse i nærheden, hvor de to unge mænd befandt sig
Kommentarer