“Politifisk” udsat i klimasøer
Findes der politifisk?
Ja, på en måde gør der.. I hvert fald har kommunen lige sat 300 aborrer ud i klimasøerne ved Stenskoven, Fensmark.
Og de har en helt særlig (politi-)funktion.
De er nemlig rovfisk, som skal spise karperne i søen. Det er nødvendigt for at holde bestanden nede, for karperne spiser de krebsdyr, som gerne skulle spise algerne.
Og alger vil vi ikke have for mange af, for de giver uklart vand med få vandplanter.
Og netop vandplanter – de er gode, for med dem kommer der insekter, fugle – og en masse andet dejligt liv i og omkring søerne.
Kommentarer