Næstved By

Politiets opgave i forhold til de nye regler

@Næstved Netavis.

Politiets opgave i den kommende tid vil være at håndhæve de nye regler.

Det danske samfund befinder sig som følge af Covid-19 krisen i en nødsituation, som stiller store krav til såvel samfundets institutioner som til den enkelte borger.

Myndighedsindsatsen har til formål hele tiden at forsøge at være et skridt foran sygdomsudviklingen, så en ukontrollabel smittespredning med de deraf følgende meget alvorlige konsekvenser for befolkningens liv og helbred kan undgås.

Det betyder, at man vil se mere politi omkring fritidsinstitutioner, fitnesscentre, barer, restauranter, kulturinstitutioner mv., som nu på hele Sjælland skal holdes lukket.

Danmark befinder sig fortsat i en meget alvorlig sundhedskrise.

Med afsæt i sundhedsmyndighedernes vurderinger og regeringens beslutninger er det politiets opgave at medvirke til at sikre,
at smittespredningen for Covid-19 begrænses mest muligt.

I den kommende tid øger politiet derfor Covid-19 indsatsen ved en opsøgende og konsekvent håndhævelse af reglerne.
Dette kan også være i form af bøder og i fornødent omfang opholdsforbud på særligt udsatte steder.

Til 3. januar 2021 skal serveringssteder holde lukket for spisende gæster.

Desuden er fitnesscentret lukket, sportsklubben er gået på juleferie, og forsamlingsloftet lyder på max 10 personer.

Kommentarer