Næstved By

Politiet undersøgte umærket grav

Politiets teknikere har mandag været indsat i Næstved for at undersøge et mystisk fund af en umærket grav på Skyttemarksvej.

– En hundelufter lagde mærke til en grim lugt af død i området, og vi fandt så en fordybning i jorden, hvor der havde været gravet for nylig. Og det valgte vi naturligvis at undersøge nærmere, siger vagtchef Ove Christoffersen.

Politiets teknikere og en hundepatrulje blev indsat i undersøgelserne, der dog heldigvis viste sig at være resterne af en død hund eller ræv.

Politiet går derfor ikke videre med undersøgelsen i sagen.

Kommentarer