Politiet standsede tre-i-en
Det var en slags tre-i-en, som politiet standsede i nat klokken 2.03.
På Nordre Ringvej i Næstved blev en 19-årig mand nemlig standset af en politipatrulje, da betjentene kunne se, at bilen han kørte i, var stjålet. Men ikke nok med det. Den 19-årige havde ingen førerret, og så var han i besiddelse af en ulovlig kniv og noget ulovligt fyrværkeri.
Manden blev derfor sigtet for biltyveri, for at køre uden kørekort, efter knivloven og efter fyrværkeriloven.
Kommentarer