Næstved By

Politiet søger vidner til skudepisoderne i Næstved

Næstved: Alle tre skudofre har relationer til rocker-/bandemiljøet og nu søger politiet vidner.

Natten til søndag den 2. oktober klokken 0.15 fik politiet besked om, at der var affyret flere skud i området omkring Kildemarksvej i Næstved. To mænd var blevet ramt og blev straks kørt til sygehuset for behandling.

Læs også: Beboer på Kildemarksvej hørte fire skud

Indtil videre er formodningen, at skyderiet hænger sammen med skudepisoden på Parkvej i Næstved, fredag den 23. september, hvor en 30-årig mand blev ramt af skud.

Læs også: Flere gerningsmænd involveret i skudepisode fredag

Alle tre ofre har relationer til rocker-/bandemiljøet, så formentlig skal gerningsmændene til skyderierne findes i samme miljø.

Politiet vil gerne i kontakt med vidner, der har oplysninger om enten skudepisoden fra lørdag nat eller fra Skelby, hvor en bil blev fundet i brand – bilen kan have relation til skudepisoden.

Hvis man har oplysningerne i sagerne, kan man kontakte politiet på telefon 114.

Kommentarer