Tappernøje

Politiet: Meget glat føre på motorvejen

Arkivfoto.

På motorvejen mellem Tappernøje og Rønnede er en lastbil kørt galt og den bjerges nu. Generelt giver sneen nu problemer. Politiet melder om meget glat føre.

På E47 Sydmotorvejen har vejen været spærret mellem afkørsel 38 Tappernøje og 37 Rønnede i nordlig retning. Der er blevet bjerget en lastbil. Man skal ifølge Vejdirektoratet forvente længere rejsetid på strækningen.

Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, lyder meldingen tirsdag klokken 15.30, at man har registreret den første håndfuld færdselsuheld i kredsen, efter det er begyndt at sne.

Det fyger, og der ligger mellem fem og ti centimeter sne de steder, hvor det netop fyger. Det betyder ifølge politiet at bilisterne kører sneen sammen, så det bliver til det rene is. Det er eksempelvis voldsomt glat på motorvejen.

Otte sneplove er sat ind på Sydmotorvejen. Det er Vejdirektoratet, der kæmper for at holde vejene fri for sne og is.

Har du billeder af snevejret så send dem gerne til Næstved Netavis med en kort beskrivelse: naestved@netavis.dk

Kommentarer