Politiet hører gerne fra evt. vidner: Tyve stjal iPhone
En medarbejder i en cafe i Indre Ringstedgade i Næstved var onsdag udsat for et tricktyveri.
To mænd kom kort før klokken 13.00 ind i cafeen, og mens det lykkedes den ene at distrahere medarbejderen, sneg den anden sig ud i et personalerum, hvor han stjal en iPhone.
Herefter forlod tyvene stedet i retning mod sygehuset.
Der er kun en sparsom beskrivelse af de to tyve:
A: Mand, udlænding, ca. 160-165 cm høj. Han er 20-30 år gammel, har skæve tænder og havde gråt tøj og et sort tørklæde på
B: Mand, udlænding, ca. 160-165 cm høj. Han er 25-30 år gammel og havde kakifarvede bukser på.
Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har set noget mistænkeligt.
Ring til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4.
Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi.
Kommentarer