Næstved By

Politiet havde en travl “skolestart” ved Lille Næstved Skole

Foto: arkiv

Netop nu begynder skolen igen, og det betyder mange små, nye elever i trafikken.

Derfor står politiet igen i år klar ved en række af områdets mange skoler i de tidlige morgentimer for at hjælpe med at sikre, at de nye trafikanter får en god og tryg skolestart, og at deres forældre bliver bevidst om god færdselsadfærd.

I går var vi f.eks. forbi Fladsåskolen, afdeling Korskilde ved Tappernøje, Nordbyskolen og Østre Skole i Nykøbing Falster, Gåsetårnsskolen i Vordingborg, Antvorskov Skole i Slagelse, Eskilstrupskole på Nordfalster og Lille Næstved Skole i Næstved.
Generelt blev der kørt pænt, men ved Østre Skole i Nykøbing blev der skrevet to sager – en om manglende sele og en om brug af håndholdt mobiltelefon.

Herudover var ATK-bilen en tur forbi Lille Næstved Skole, hvor der i løbet af eftermiddagen blev fotograferet 93 billister, der kørte for stærkt. 15 fik et klip i kørekortet og en kan se frem til en betinget frakendelse.

Husk – Vis hensyn og vær ekstra opmærksom, når du færdes ved områdets skoler. Især netop nu, hvor der er mange, der er nye i trafikken og skal lære at færdes sikkert.

Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi.

 

 

Kommentarer