Næstved By

Politiet har ophævet visitationszonen i Næstved

Næstved: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har tirsdag besluttet ikke at forlænge visitationszonen i Næstved by.

Tirsdag den 1. november har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi besluttet ikke at forlænge visitationszonen i Næstved by, som trådte i kraft den 4. oktober efter flere tilfælde af banderelaterede skyderier.

Politiet vil også fremover følge situationen tæt, og er klar til at oprette visitationszone igen, hvis det bliver nødvendigt.

Læs også: Visitationszonen i Næstved forlænges

– Vi har med tilfredshed noteret os, at der ikke har været skyderier siden den 13. oktober, og vi forventer, at vi nu går en mere rolig periode i møde. Det er vores opfattelse, at de første anholdelser har bidraget til at dæmpe konflikterne, siger politiinspektør Kim Kliver og tilføjer:

– Vi forventer i denne forbindelse flere anholdelser i den kommende tid i takt med, at vores efterforskning skrider frem.

Kommentarer