Næstved By

Politiet fik tæsk i aftentimerne – i fodbold

På en skole i Næstved traf politiets fodpatrulje i aftes en gruppe på tre drenge, der spillede bold på fodboldbanen.

Politiet patruljer for tiden med et ekstra øje i området omkring  Præstøvej, fordi der har været meldinger om narkosalg i aften og nattetimerne.
De tre drenge havde tilknytning til skolen så betjentene kastede sig i stedet ud i et forsøg på at vise ungersvendene hvordan man med ynde og effektivitet fører en bold op ad banen… og blev ved den lejlighed udsat for et nedslående og markant nederlag.
Med et forslået selvværd og hængede skuldre fortsatte betjentene runderingen i området – alt imens de tre skoledrenge kiggede på med overbærende smil.

Dagens smil fra Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi

Kommentarer