Næstved By

Politiet fik en pædagogisk snak med uroskabende unge

Betjente fra lokalpolitiet var torsdag eftermiddag en tur gennem Næstved Storcenter.

Klokken 17.45 traf betjentene seks unge i alderen 14-15 år, som hængte i et kundeområde i centeret, hvor de var støjende og bidrog til en kedelig indkøbsoplevelse.
De fik en adfærdsregulerende snak med politiet og blev bortvist for resten af dagen.
De fik samtidig at vide, at hvis de ikke opførte sig ordentligt, kunne det betyde, at Storcenteret ikke vil have dem som kunder.
Det samme skete en times tid senere, hvor fem unge i alderen 14-17 også drev omkring uden mål og med.
De unges forældre blev kontaktet senere på aftenen og blev oplyst om, at politiet havde haft en pædagogisk snak med deres børn.

Kommentarer