Politiet fik en fuckfinger
En politipatrulje kørte tirsdag eftermiddag gennem Toldbodgade i Næstved, og synet af en politibil fik en fodgænger til at tilkendegive sin holdning til ordensmagten i form af en udstrakt langfinger.
Politibetjentene standsede for at høre til den pågældende, der dog ikke var så interesseret i at tale med politiet, så han nægtede at oplyse navn og fødselsdag.
Han modsatte sig anholdelsen, men dog uden effekt, og blev derefter anholdt klokken 16.09 og taget med til politistationen i Næstved.
Her blev hans identitet fastlagt. Det var en 47-årig mand fra byen, som blev sigtet for at lægge hindringer i vejen for politiet og for overtrædelse af retsplejeloven.
Han blev løsladt igen klokken 17.30.
Kommentarer