Politiet efterlyser en speedbåd stjålet fra Fabriksvej
Næstved: I sidste uge blev denne båd, en Ryds 620 DC med motor og trailer, stjålet fra Marineland på Fabriksvej i Næstved.
Båden var netop sat i stand med henblik på salg, men i løbet af natten mellem torsdag den 30. juni og fredag den 1. juli blev en port brudt op og en lås klippet over, hos Marineland på Fabriksvej i Næstved. Gerningsmanden har så bakket en bil hen til bådtrailer og båd og er kørt bort med begge dele.
Båden var sat til salg for 169.800 kroner, som det fremgår af salgsannoncen på Marineland.dk.
Hvis du har set båden og/eller ved, hvor den er, så vil Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi meget gerne kontaktes på telefon 1-1-4.
Kommentarer