Dødsbrand i Birkehegnet var en ulykke
Politiets tekniske undersøgelses udelukker, at branden på Birkehegnet, som kostede en 48-årig kvinde livet, var påsat
Politiets efterforskningsafdeling for personfarlig kriminalitet har undersøgt lejligheden i Birkehegnet hvor en brand natten til onsdag fik dødelig udgang for en 48-årig kvinde.
Læs også: 48-årig kvinde erklæret død efter brand i lejlighed i Birkehegnet i Næstved
Politiet havde i første omgang mistanke om en forbrydelse, da branden var opstået i entreen og kvinden blev fundet på sofaen i stuen. Lejligheden blev derfor betragtet som et gerningssted, og er derfor afspærret med politiafspærring.
Politiet tekniske undersøgelser på stedet ligger nu klar, og viser, at der tale om et ulykkestilfælde. Ud fra undersøgelserne kan det udelukkes, at branden i Birkehegnet natten til onsdag var påsat.
Den 48-årige kvinde skal obduceres i næste uge for at fastlægge den endelige dødsårsag. Indtil resultaterne af den foreligger vil der fortsat være politiafspærring ved enderækkehuset i Birkehegnet.
Kommentarer