Næstved By

Politiet anholder folk i Næstved til fogedretten

Politiet har i de følgende uger øget fokus på fogedsager i Næstved, Faxe og Vordingborg kommuner. Grunden til det øgede fokus er, at politiet i stigende grad oplever, at folk, der har udestående med fogedretterne, ikke overholder de aftaler, de har med retterne. Dette betyder, at fogedretterne beder politiet om, at eftersøge de berørte borgere.

Når politiet modtager anmodningerne om eftersøgning af de berørte borgere, er den normale procedure at anholde borgerne til fremstilling i fogedretten.

I de kommende uger vil politiet foretage flere anholdelsesaktioner om natten eller tidlig morgen, for at sikre at de eftersøgte borgere til fremstilling i retterne. Hvis man vil undgå, at få besøg af et par betjente midt om natten, blive anholdt, og tilbringe resten af natten og morgenen i politistationens venterum, er det en god ide, at man hurtigst muligt tager kontakt til fogedretten og få lavet aftaler om sit udestående.

Kommentarer