Karrebæksminde

Pinsefest med Butterflies og Danmarks sjoveste Benny

Danmark Dejligst Karrebæksminde tænker ud af boksen og er nu ikke kun en sommerfestival, en gang om året. Nu inviterer foreningen til pinsefest med spisning og underholdning.

Pinsedag – søndag den 28. maj underholder Butterflies og Danmarks Bedste Benny på De Hvide Svaner Camping .

– Vi tør godt love at det ikke kommer til at gå stille af, fortæller formand for Danmark Dejligst Karrebæksminde, Heidi Thybo Mørkeberg.

Inspiration til festen fik bestyrelsen, da flere af medlemmerne, sidste sommer oplevede Butterflies og Benny optræde på “Rutebilen” Marielyst på Falster.

– Det var en fest, hvor både unge som gamle blev underholdt, under åben himmel. Arrangementet var med spisning, hvorefter de herre gik på scenen. Der blev danset og sunget med og stemningen var bare helt i top. Det var lige netop den stemning som Danmark Dejligst står for.
Det, at vi nu hægter en pinsefrokost på Danmark Dejligst Karrebæksminde er et, af flere nye tiltag vi kaster os ud i, i år. Vores forening er afhængig af fonde og sponsorerer, men vi arbejder os frem mod, at vi kan blive selvfinansieret.
Indtil da, er vi en stor flok frivillige, der arbejder os frem mod vores bestræbelser om at nå vores mål – der er lang vej endnu, så derfor er det vigtigt for os, at tænke ud af boksen med nye tiltag. Vi vil løbende fortælle om vores nye tiltag, men en ting ad gangen, afslutter Heidi Thybo Mørkeberg.

Der er rift om billetterne, så skynd dig allerede nu ind på billet linket HER og sikre dig en plads til en fantastisk eftermiddag og aften i musikken & underholdningens tegn
Hvem er Benny?
Du får lyst til at sige ”Skidegodt, Benny”, når Danmarks eneste imitator af den elskelige og naive figur går på scenen.
Hvem husker ikke Benny fra Olsen Banden, hans grin og han ukuelige optimisme.
Guldkornene fra de velkendte replikker er mange, og Benny’s små hop og for korte bukser er heller ikke noget, man lige glemmer.

Hvem er Butterflies?

Til jer, der ikke lige kender Butterflies kan vi love jer en fest, sammen med de to herre.
De formår med deres musik, at få folk op af stolene – og for hvem der ønsker en lille fællessang eller at svinge træbenet på dansegulvet, får I nu en kæmpe festlig mulighed.
STED: De Hvide Svaner Camping. Karrebæksvej 741, 4736 Karrebæksminde. 
Adgang for gæster med billet til festområdet åbner kl. 14.00
Spisning kl. 15.00 med efterfølgende underholdning.

Menu:

Hjemmelavet karrysild med æbler, løg og capers.
Kryddersild med rødløg og capers.
Kogte æg på sprød salat med mayonnaise, rejer, kaviar og dild.
Hjemmelavet hønsesalat med ananas og sprød bacon.
Gravad laks med hjemmerørt rævesauce og asparges.
Lun leverpostej med svampe bacon og rødbeder.
Frisk stegte frikadeller.
Lun flæskesteg med rødkål og agurkesalat .
Hjemmelavet gammeldags æblekage flødeskum og ribsgelé .
Friskbagt rugbrød, grovbrød og smør.
Pris pr. person 249,- kr + billetgebyr

Kommentarer