Næstved By

Peter A.G. kommer til Næstved i marts

Foto: www.peterag.dk

Næstved: Peter A.G. som lige nu kan ses i ”Toppen af Poppen”, er nu klar til at tage på turné landet rundt med sit solo show, ”Det Scene Show 3”, hvor han blandt andet kommer til Næstved.

Onsdag den 08. marts kommer Peter A.G. til Ny Ridehus på Grønnegårdens Kaserne Kulturcenter, og giver koncert.

Til koncerten vil man kunne opleve ham solo med en mundharpe og guitar. Showet fortæller i sange og anekdoter historien om Peter A.G. og alle de klassiske sange, det blev til i den 50 år lange karriere med GNAGS.

Han kan lige nu opleves i TV2-programmet ”Toppen af Poppen”, hvor han fortolker andre kunstneres sange på bedste vis. Der er lagt op til scenekunst på højt niveau, og det vil være uhøjtideligt, selvironisk, sjov og hjertegribende.

Billetsalget starter mandag den 03. oktober klokken 10.00.

 

Kommentarer