Personpåkørsel og ild i bil på Slagelsevej
En maskeret mand i en personbil forsøgte mandag aften at påkøre en person på Slagelsevej.
Bilen tog turen flere gange frem og tilbage før det lykkedes at ramme fodgængeren.
Den hasarderede kørsel medførte, at køretøjet først ramte en el-stander og en postkasse, før påkørslen sluttede i en hæk.
Personen som bilen forsøgte at påkøre, flygtede ind i sin lejlighed som ligger tæt på ulykkestedet.
Den maskerede chauffør tog efterfølgende en 5 liters benzindunk som han hældte over bilen, hvorefter han satte ild til bilen inden han tog flugten i løb mod byen.
Slagelsevej blev efterfølgende afspærret omkring ulykkesstedet, og husene omkring stedet blev betragtet som et gerningssted.
Personen som var forsøgt påkørt, blev efterfølgende kørt til Slagelse Sygehus i en ambulance.
Der foreligger ingen oplysninger om personens skader, men ifølge vidner på stedet var påkørslen voldsom.
Ingen beboere i huset på Slagelsevej kom til skade, men flere vinduer i huset revnede, på grund af varmeudvikling fra den brændende bil.
Kommentarer