Person i kritisk tilstand efter glatføreulykke på motorvej
En person er i kritisk tilstand efter en ulykke på Sydmotorvejen ved Tappernøje onsdag morgen.
Det skriver TV Øst.
Ulykken skyldtes ifølge vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi de glatte veje, der præger det meste af Sjælland onsdag morgen.
To biler var involveret i ulykken, men politiet kan på nuværende tidspunkt ikke sige mere om hændelsen, skriver TV Øst.
Kommentarer