Næstved By

Pensionist anmeldt for sort arbejde

Foto: Preben Madsen / Media Næstved.

Samtidig med at nogle sommerhusejere, nyder godt af det øgede fradrag på udlejning, ser det noget sort ud for folkepensionisten, der vil gøre en indsats for at hjælper syge og ældre mennesker, der måske ikke har råd eller mulighed for, af få udført nogle af de dagligdags mest besværlige opgaver, som f.eks. at få slået græsplænen. En folkepensionist i Karrebæksminde er blevet anmeldt til skat, endda af dem der har fået udført arbejdet, anmeldelsen lyder på, privat kørsel og slåning af græs for sorte penge. Skat er oven i købet så glad for anmeldelsen, at de ikke vil udelukke at bruge tid og mandetimer på, at kontrollere hvad pensionisten går og laver, en kontrol der skal fælde manden hvis han stadig udfører sort arbejde.

Skrevet af Preben Madsen

Tidligere havde kommunen flere hold arbejdsledige der var udstyret med diverse plæneklippere, som kørte ud og sørgede for at mindre mobile og svækkede medborgere efter behov fik slået deres græsplæner. Denne ordning eksisterer desværre ikke mere, da det kostede kommunen penge, og ikke blev regnet for meningsfyldt arbejde. Mange ildsjæle har derfor siden brugt timer på, at hjælpe de ældre og svage, og som kun lige får betaling for de faktiske udgifter, men det bryder skat sig ikke om, da næstekærlighed ikke fylder i statskassen.

En folkepensionist her kaldet Ernst, havde efter anmodning, et par gange kørt for datteren til en ældre mand, som grundet sygdom, ikke var i stand til selv at hente datteren i Herlufmagle, og køre hende til hans bopæl i Karrebæksminde, en kørsel tur/retur. På grund af Ernst, fik hun nu mulighed for at besøge sin syge far, en samlet tur på omkring 120 km., de tilbød selv Ernst  200 kr. til dækning af udgifterne. Den syge mand havde samtidig lavet en aftale med Ernst om at han skulle hjælpe ham med græsplænen ved sommerhuset, det skulle der så betales et mindre beløb for, da både bil og plæneklipper kræver noget føde.

Pludselig gik faderen hen og døde, og desværre havde Ernst ikke nået at få betalingen, for de sidste gange han havde udført det “sorte” arbejde, og datteren havde efter faderens død ikke i sinde at betale Ernst sit tilgodehavende, men kvitterede i stedet med, at anmelde Ernst til skat for sort arbejde og privat kørsel mod betaling. Skat skriver efterfølgende i et brev til Ernst, at de giver oplysningerne videre til Udbetaling Danmark, da Ernst jo får folkepension, og derfor skal de sorte penge indregnes.

Vil man tjene en ekstra skattefri skilling, så er et sommerhus til udlejning måske vejen, for her er de første 40.000 kr. af lejeindtægten skattefri. Der er i hvertfald ikke noget at hente ved at slå græsset for sin ældre eller handicappede nabo, for selv et mindre beløb til dækning af udgifter regner skat for sorte penge, og kan som her ende med trusler om kontrol, og modregning i pensionen, også selv om de “sorte penge” aldrig er modtaget.

Kommentarer