Karrebæksminde

Pengeregn fra Karrebæksminde og Kanalkroen

Tv. Kenneth Oppermann, Ulla (Enø) Pedersen og Preben Jørgensen har 60.000 kr. til Svovlstikkerne efter årets bankospil på Kanalkroen. Foto: Svovlstikkerne.

Kanalkroen i Karrebæksminde anført af Ulla Pedersen og Kenneth Oppermann med personale, afholdte lørdag aften deres traditionelle bankospil. Arrangørerne valgte igen i år at donere hele beløbet til Svovlstikkernes arbejde.

Af Birgitte Grejsen Møs. 

Det summede af småsnakken og luften var tyk af forventningens glæde lørdag aften på Kanalkroen i Karrebæksminde.

Årets lokale bankospil til fordel for Svovsltikkerne, blev nemlig afholdt i den hyggelige kro.

Da aftenen var ved at være over og alle sponsorerede gaver var uddelt var overskuddet på 27.000 kr. inden EDC Mæglerne Karrebæksminde ved Per Liljengren flot rundede op til 30.000 kr.

Men gavmildheden var ikke slut endnu. Umiddelbart efter spillets afslutning rejste Preben Jørgensen sig op.

Preben Jørgensen repræsentere fonden for “Else og Regnar Sommers fond”.
Fonden ville gerne doble det indsamlede beløb op, så det samlede beløb til Svovlstikkerne endte på 60.000 kr

Svovlstikkerne ønsker herigennem at sige tusind tak til alle sponsorerne, deltagere og arrangører for dette fantastiske beløb!

Kommentarer