Næstved By

Pas på din hund: Gode råd til nytårsaften

Foto: arkiv

Nytåret er en svær tid for mange hunde, der bliver angste eller utrygge ved fyrværkeriets brag, lys og glimt. Mange hundeejere oplever, at deres hund forvandles til et rustende nervevrag, når affyringen går i gang.

I dag, 15. december, starter salget af raketter, romerlys og heksehyl. Men selv om det er tilladt at købe fyrværkeri, må du vente lidt endnu med at sætte ild til lunterne.

Det er først fra 27. december til og med 1. januar at det er lovligt. 

Nytåret er fyldt med fest og farver, og mange ser frem til denne dag i flere måneder.
Desværre sidder der hunde i de danske stuer, som oplever nytåret som alt andet end festligt.
Nytårets mange nye lyde, lugte og lys kan være en skræmmende oplevelse for din hund.

Er din hund utryg ved nytårets brag og knald, er der heldigvis en række forhåndsregler, du kan tage, for at gøre nytårsaften til en bedre aften for både dig og din hund.

Hvis din hund var hvalp ved sidste nytår og ikke umiddelbart viste tegn på at være utryg, kan hundens reaktion på fyrværkeri dog være en helt anden som voksen.
Det er derfor vigtigt, at du stadig tænker forebyggelse af nytårsangst og er opmærksom på din hunds adfærd.

Angst eller vrede?

Det er forskelligt, hvordan hunde reagerer på raketter og anden nytårsskyts. Nogle hunde forvandles til rystende nervevrag, mens andre farer rundt og gør opmærksom på de uvante lyde og skarpe lysglimt. Uanset hvordan din hund reagerer, kan det være udtryk for angst og usikkerhed.

Er din hund angst vil den typisk søge kontakt hos dig eller gemme sig, hyle, krybe, savle eller ryste. I disse situationer er det vigtigt, at du ikke ynker hunden og har ondt af den, da det kan forstærke angsten.

Du bør i stedet forsøge at aflede hunden med en leg eller øvelse. Hvis det ikke er muligt at opnå kontakt med din hund, er det vigtigt, at du optræder så roligt og naturligt som muligt.

I nogle tilfælde kan det være gavnligt at anvende angstdæmpende kosttilskud eller medicin. Du bør altid rådføre med din dyrlæge, inden du tilbyder din hund medicin.

Forebyggende behandling

Det er vigtigt, at du forbereder din hund på nytårsaften. Du bør derfor begynde at planlægge aftenen i god tid, så den opleves så lidt stressende, som muligt.

En del hunde kan have gavn af lydtræning, som påbegyndes lang tid i forvejen. På den måde vænner du din hund til nytårets uvante lyde. Til denne træning kan du benytte en lyd-CD, som du gradvist øger i styrke, samtidig med du går og laver lidt indendørs lydighedstræning.

I dagene op til nytårsaften kan du intensivere aktivering i form af leg og problemløsningsopgaver, så din hund er velaktiveret, både fysisk og mentalt, i denne periode. En hund med overskud af energi vil højst sandsynlig reagere kraftigere på en skræmmende oplevelse.

Måske kan din hund have brug for lidt ekstra støtte til at komme trygt over nytåret. Der findes i dag flere gode og effektive kosttilskud, der netop kan hjælpe med reducere stress og utryghed hos din hund. Som udgangspunkt er det altid bedre at forebygge end at behandle, og vi er altid klar med gode råd og den rette vejledning.

Et godt alternativ til både angste og vrede hunde, hvor der er effekt hele december måned, er Adaptil. Adaptil er en duftspreder, der indsættes i stikkontakt i det rum, hvor din hund opholder sig mest. Duftstofferne, der udspredes, er naturlige feromoner, som dannes i talgkirtlerne i huden mellem brystvorterne på den diegivende tæve. Feromonerne er hundens egne duftstoffer, der virker tryghedsskabende og beroligende. Adaptil kan derfor med fordel bruges i enhver sammenhæng, hvor din hund er angst eller urolig og er derfor glimrende til brug i hele december måned.

Gode råd til nytårsaften

  • Træk gardinerne for, skru op for radio eller TV og kom vat i ørerne på hunden. OBS! Husk at fjerne vattet igen.
  • Undgå at fyre bordbomber og lignende af.
  • Lad ikke hunden gå uden line, da et uventet brag kan gøre din hund bange og få den til løbe væk eller komme til skade på fyrværkeri.
  • en lang tur om formiddagen, mens der er lyst. Lav mange øvelser, så hunden er godt træt – både fysisk og mentalt. Gå kun en kort gåtur tidligt på aftenen og vent så, til der er ro på igen.
  • Tag ikke hunden med ud klokken 00.00.
  • Lad ikke din hund være alene hjemme.
  • Tag eventuelt din hund til et roligt sted ude på landet, hvor der ikke er så meget fyrværkeri, eller få hunden passet på en hundepension på landet.
  • Hvis angsten for fyrværkeri er meget udbredt, anbefaler vi, at du får en adfærdskonsultation. Her sættes adfærdsterapi for angst mod lyde i gang. Denne behandling kræver dog længere tid, og det anbefales, at du starter mindst et halvt år i forvejen.

Kommentarer