Pas nu på med ukrudtsbrænderen
Med jævne mellemrum opstår der desværre brand som følge af uforsigtig brug af ukrudtsbrændere.
Det skete også i går, hvor brandvæsen og politi klokken 14.36 blev kaldt til Tubavej i Næstved, hvor der var udbrudt brand i en carport, efter at beboeren – en 73-årig mand – havde brugt en ukrudtsbrænder.
Carporten blev hurtigt overtændt, og der opstod skader på et nærliggende hus i form af sprængte ruder.
Den 73-årige er sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.
På DMI’s hjemmeside kan man følge tørkeindexet, som i øjeblikket er så højt, at der er forøget til høj risiko for tørke her i politikredsen.
Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi
Kommentarer