Næstved By

Påsken står for døren

Foto: Arkiv.

Politiet vil i påsken være massivt til stede overalt i kredsen og føre tilsyn med, at alle overholder de nye regler, der skal være med til at begrænse smitten med Corona.
Det gælder især det nye forbud mod at forsamles, hvor vi f.eks. kører forbi gågader, parker, strande, skolegårde og legepladser.
Alene inden for den sidste uge er der gennemført mere end 1300 tilsyn, og senest har vi været i dialog med sognefogederne på Askø, Femø og Fejø, samt beboerforeninger på Omø og Agersø, hvor der her op til påske ofte også kommer mange sommerhusgæster.
Heldigvis er det generelle indtryk meget positivt. Fra Slagelse i nord, over Haslev i øst til Nakskov i syd viser man hensyn, holder afstand, tager hånd om hinanden og hjælper til, når det er nødvendigt.
Bliv ved med det – Det vi gør nu, gør en forskel.
God påske.

Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi.

Kommentarer