Næstved By

Påsat brand og hærværk mod cykel

Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport

Anholdt efter brand i kolonihavehus

Tirsdag klokken 14.12 blev politi og brandvæsen kaldt til en kolonihave på Skovhøjen i Næstved, hvor der var ild i et kolonihavehus. Branden blev slukket, men huset nedbrændte, bortset fra nogle få bærende elementer. Der var en mand til stede, mens slukningen foregik, og han virkede noget ude af balance, og da politiet ankom, erkendte han, at han havde sat ild på. Det var en 47-årig mand fra Næstved, som blev anholdt og sigtet for brandstiftelse. Den 47-årige fremstilles onsdag i grundlovsforhør i retten i Næstved med henblik på varetægtsfængsling.

Har din cykel været udsat for hærværk?           

Tirsdag klokken 20.28 fik politiet en anmeldelse om, at en mand havde brækket støttebenet af en cykel, som stod på cykelparkeringen på banegården i Næstved. Det var en 42-årig mand fra Faxe, som stadig var på banegården, da politiet ankom, og derfor blev han sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Betjentene kunne konstatere, at en cykel manglede støttebenet og at der var knækket en ege på et hjul. Det var gået ud over en herrecykel af mærket Cultuma med stelnummer 14764, og hvis det er din cykel, hører politiet gerne fra dig. Ring til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4.

SC: 1900-84220-00319-22

Kommentarer