Fuglebjerg

Overdækket terrasse – hvad må du?

I Danmark er vi glade for vores terrasser på de lange lyser sommeraftener. En terrasse har en bestemt frihed over sig, når det gode vejr endelig titter frem, og giver os muligheden for at komme udenfor og spise. Men den lunefulde danske sommer og den fugtige dug der falder efter solnedgang kan forstyrre nydelsen en smule – og derfor vælger mange en overdækning til terrasse. Men hvad siger bygningsreglementet egentlig, og hvad må du? 

Normalt skal du ikke søge byggetilladelse, når du bygger en terrasse, men er terrassen overdækket indgår den som bebygget areal og derfor er det en god idé at sætte sig ind i bygningsreglementet. Der er overordnet 5 punkter du skal være opmærksom på:

 

Punkt 1- Samlet areal mere end 50 kvm

Når du vil opføre carport, skur, garage, drivhus eller en overdækket terrasse i din have skal du være opmærksom på at grænsen for om du skal søge byggetilladelse går ved et samlet areal af skure, udhuse, carporte og småbygninger på 50 kvadratmeter (20 kvadratmeter, hvis du bor i rækkehus).

Er det samlede areal højere tæller din overdækkede terrasse med i beregningen af bebyggelsesprocenten på din grund.

 

Punkt 2 – BBR-registeret skal opdateres

En overdækket terrassen skal registreres i Bygnings- og boligregistret (BBR). Alle småbygninger skal registreres i BBR., så du skal kontakte kommunen og informere om den overdækkede terrasse når du er færdig.

 

Punkt 3 – Vær opmærksom på den samlede bebyggelsesprocent

I et parcelhusområde er den tilladte bebyggelsesprocent normalt mellem 25% 0g 50%. Det er lokalplanen for området der fastsætter hvor høj bebyggelsesprocenten, du skal overholde, er. (Husk de første 50 kvm tæller ikke med jf. pkt 1)

Et eksempel: Dit hus har et etageareal på 120 m2, dit udhus, og overdækkede terrasse fylder 55 m2, og din grund er 1.000 m2.

Bebyggelsesprocenten er så:

  • 120 + (55-50) = 125 m2
  • 125 x 100/1000 = 12,5 %

 

Punkt 4 – Byg ikke for højt eller for tæt på skel

Du må gerne opføre småbygninger helt op til skel, hvis du efterlever en række krav. Blandt andet må der ikke være vinduer, døre eller andre åbninger mod skel, og tagvandet skal holdes inde på egen grund.

Bygger du op af skel i områder med fritliggende enfamiliehuse, må ingen af bygningens dele inden for en afstand af 2,5 meter fra skel være højere end 2,5 meter over terræn og bygningen må generelt højst være 8,5 meter høj.

Fra 2,5 meter fra skel mod nabo eller sti, må bygningens højde stige med en hældning på 42 grader til en makshøjde på 8,5 meter.

 

Punkt 5 – Søg råd og vejledning

Spørg din lokale ekspert om gode råd og vejledning for det projekt du drømmer om.
Under alle opgaver rådgiver og vejleder de lokale byggefirmaer og finder løsninger, for at netop dit drømmeprojekt kan føres ud i livet.

Med en lokal rådgiver er du altid sikker på at projektet bliver udført fagligt korrekt, og så det lever op til byggereglementets anbefalinger.

I FIND FIRMA finder du de lokale tømrerfirmaer og entreprenører.

Kontakt altid et byggefirma eller entreprenør, som arbejder i dit lokalområde – på den måde sikrer du, at virksomheden har det nødvendige lokale fokus. Spørg ham/hende om andre lokale kunder har været tilfredse, og bed evt. henvisning  til andre lokale kunder. På den måde kan du nemt køre forbi og se lign opgaver virksomheden har udført for andre kunder i dit lokalområde før du vælger leverandør.

100% lokal-mærket er din sikkerhed for en aktiv lokal virksomhed, og mærket sikrer dig samtidig at du støtter dit lokalområde ved at handle hos et lokalt firma.

Du finder nemt et udvalg af 100% lokale entreprenører og tømrere i FIND FIRMA.

Kommentarer