Næstved By

Over 1.000 lokale printer visirholdere i hele landet

Tandlæge Jonas Sejr Nicolajsen med en af visirholderne fra DK Makers Mod Corona, som der i øjeblikket produceres godt 5.000 af om dagen. (Foto: Finn John Carlsson.)

I øjeblikket printer frivillige lidt over 5.000 visirer om dagen til landets sundhedspersonale.

Jeg var inde på Internettet for at lede efter mulige leverandører af visir og faldt over ”DK Makers mod Corona”. På deres hjemmeside bestilte jeg et par visir og dagen efter blev de leveret her på klinikken i Næstved.

Sådan fortæller tandlæge Jonas Sejr Nicolajsen om den frivillige organisation, der lige nu er i fuld gang med at printe visirholdere, der skal fungere som værnemidler mod Covid-19.

–  Det er et genialt koncept, hvor omkring 1.000 frivillige over hele landet arbejder med projektet DK Makers Mod Corona, tilføjer Jonas Sejr Nicolajsen, men der er stadig brug for endnu mere hjælp, til at printe flere visirholdere.

ADGANG TIL 3D PRINTERE
De personer, der lige nu er i gang med at printe visirholdere til landets sundhedspersonale, er alle mulige forskellige mennesker, som har det til fælles, at de gerne vil hjælpe – og har adgang til en eller flere 3D printere.

Når de frivillige har printet visirerne, afleveres de på et af organisationens drop off-steder landet over, hvorfra de fordeles til de sundhedspersoner, der har anmodet om dem.

VIL DU PRINTE ELLER SPONSERE
På organisationens hjemmeside /www.makersmodcorona.dk/ findes forskellige oplysninger om hvad man gør, hvis man vil være frivillig og printe visirholdere, støtte med et sponsorat eller er interesseret i et få nogle af de printede emner.
På Facebook kan man også finde yderligere informationer om organisationen.

Tekst og foto: Finn John Carlsson

Kommentarer