Samfund

Otte spor åbne på Køge Bugt Motorvejen

Foto: Vejdirektoratet.

Næstved Kommune: Fra mandag morgen kan trafikanterne tage nyt asfalt i brug på Køge Bugt Motorvejen mellem Solrød og Køge, da alle fire spor vil være åbne i begge retninger.

Mandag den 31. oktober får de mange tusinde daglige bilister på Køge Bugt Motorvejen fire kørespor i begge retninger på strækningen Solrød S – Køge. Samtidig sættes hastigheden op fra 80 kilometer i timen til 110 kilometer i timen.

– Et ekstra spor i hver retning vil gøre hverdagen for de hårdt prøvede bilister lettere. Med denne udvidelse vil motorvejen i langt højere grad passe til de ca. 126.000 bilister, som dagligt kører på strækningen. Derfor vil de opleve, at rejsetiden på Køge Bugt Motorvejen falder, udtaler projektleder i Vejdirektoratet Robin Højen Madsen i en pressemeddelelse og han fortsætter:

– Fra mandag er det slut med de generende kødannelser, der hvor Sydmotorvejen og Vestmotorvejen fletter sammen ved Køge. Og specielt vil trafikanterne i sydgående retning, altså ud af København, mærke en forbedring om eftermiddagen.

I løbet af vinteren vil entreprenørvirksomheden arbejde videre med at færdiggøre de veje, som krydser motorvejen. Desuden skal der lægges et sidste lagt asfalt på strækningen fra foråret til sommeren 2017.

Kørebanen er derfor stadig ujøvn og køresporene smallere, da afstribningen ikke er helt optimal, da det sidste lag asfalt endnu mangler at blive lagt på.

Udbygningen af motorvejen har været i gang siden 2012, men har været opdelt i flere etaper. Strækningen mellem Solrød S og Køge er den sidste del af denne udbygning, og den bliver afsluttet med et helt nyt lag asfalt hen over sommeren 2017.

Næste år er udvidelsen med Køge Bugt Motorvejen overstået, hvilket er et år før planlagt.

Man kan læse mere på Vejdirektorates hjemmeside.

 

Kommentarer