Holmegård

Otte knallerter taget med til undersøgelse i Fensmark

Mandag eftermiddag var lokalpolitiet på Holmegaardsvej i Fensmark. Det var en opfølgning på flere anmeldelser om utryghedsskabende knallertkørsel tidligt og silde, og på en p-plads traf betjentene mellem klokken 15 og 19 en samling lokale unge i alderen 15-17 år med deres knallerter.

Det blev til i alt otte knallerter, som blev taget med til politistationen i Vordingborg, hvor de skal undersøges for konstruktive ændringer, og det fører formodentlig både til en stribe sigtelser for at køre på ulovlige knallerter og til et roligere nærmiljø.

Kommentarer