Organisationer kritiserer regeringens skoleforslag
Når regeringen i dag fremlægger sit skoleudspil, er det blandt andet med et oplæg til en forsøgsordning i folkeskolen. Forslaget, der blev præsenteret i sidste uge af undervisningsminister Merete Riisager og minister for offentlig innovation Sophie Løhde, lægger blandt andet op til at slække på kravene til understøttende undervisning og bevægelse.
Det møder kritik fra Danske Skoleelever, DGI, Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Dansk Skoleidræt.
”Vi er meget bekymrede over udviklingen. Den understøttende undervisning og bevægelsen er afgørende for en varieret og interessant skoledag. Det er elementer, som vi oplever stor opbakning til på vores besøg på skoler fra Frederikshavn til Frederiksberg,” siger Sarah Gruszow Bærentsen, formand i Danske Skoleelever.
Den opfattelse deler man hos DGI, DIF og Dansk Skoleidræt, der siden reformen trådte i kraft har efteruddannet flere end 3000 undervisere i bevægelse og idræt sammen med VIA University College i samarbejdet ”Bevæg dig for livet – skolen”.
”Det er paradoksalt, at netop bevægelseselementet står for skud, når nu undervisningsministeren har kaldt bevægelse for reformens lyspunkt og regeringens egen følgeforskning viser positiv effekt på både trivsel og læring. Samtidig går det støt fremad hvert år med at skabe en mere varieret skoledag, så vi er helt uforstående overfor udspillet, der kommer to år før regeringens egen evaluering ligger klar,” siger Bjørn Friis Neerfeldt, generalsekretær i Dansk Skoleidræt.
De seneste tal fra Dansk Skoleidræt og TrygFonden viser, at to tredjedele af landets folkeskoler svarer, at de lever op til kravet om 45 minutters daglig bevægelse. Samtidig viser tallene, at flere skoler har fået en mere helhedsorienteret bevægelsesindsats – 67 % af landets skoler blev kompetenceløftet i bevægelse sidste skoleår gennem Dansk Skoleidræt og TrygFondens program ”Sunde Børn Bevæger Skolen”.
Frygt for A- og B-hold
Udover forsøgsordningen lægger Regeringen op til, at kommunernes rolle bliver mindre. Den udvikling vækker også bekymring hos de fire organisationer.
”Det er kommunerne, der sikrer sammenhæng og gennemsigtighed i skoleindsatsen, så både elever og forældre ved, hvad de går ind til, når de vælger skole. Kommunen kan sætte barren højt i forhold til at sikre efteruddannelse, hvor der er behov for det, og i forhold til at koordinere med de organisationer og aktører i lokalsamfundet, der tilfører en anden faglighed og er med til at skabe variation i skoledagen. Hvis opgaven gives fri, frygter vi et knæk i A- og B-hold, hvor de resursestærke skoler fortsat er åbnet op mod lokalsamfundet, mens de mere udfordrede skoler bliver de store tabere. Folkeskolen er for vigtig til, at vi kan lade det ske,” siger Søren Brixen, adm. direktør i DGI.
De fire organisationer foreslår, at man lader den kommende evaluering af folkeskolereformen ligge til grund for drøftelsen af fremtidens folkeskole.
Kommentarer