Næstved By

Oplev Stine fra Næstved i All together now på lørdag

Med humor og et varmt hjerte er det Stine der styre sin tourette og ikke omvendt. Foto: Næstved Netavis.

Min tourette skal ikke stoppe mig. Det er overskriften for Stine Bergstrup Kold, når hun lørdag aften kan opleves på scenen foran Danmarks største dommerpanel på Kanal 5.

Af Birgitte Grejsen Møs. 

En sang – 100 stemmer. Det er hovedingredienserne i det nye, store sangprogram ’All together now – Danmark’, hvor håbefulde sangere står foran Danmarks største dommerpanel.

Stine deltager i den nye store sangkonkurrence som bliver vist på Kanal 5 lørdag aften.

– Jeg læste om udfordringen via et opslag hvor en veninde havde tagget mig på Facebook. Metronome Productions søgte efter deltagere til et nyt sangprogram. . Straks tænkte jeg at det lige er mig, men så kom tvivlen om jeg vil kunne klare det. Jeg har nemlig tourette, fortæller Stine.

– Flere af mine veninder og ligeledes min kæreste skubbede mig i den retning, at jeg da skulle tilmelde mig, så det gjorde jeg.

Stine, som oprindeligt kommer fra København, er bosiddende i Næstved sammen med sin kæreste Mikkel som studere fysik på Københavns Universitet.

– Som 4-5 årig gik jeg Luciaoptog i børnehaven, og allerede her opdagede jeg at jeg godt kan li`at optræde.  Senere da jeg gik på Sankt Annæ Gymnasium, blev jeg optaget i et kor, og derefter blev det rytmisk gospel jeg kastede mig over, hvor vi blandt andet sang i Grøndalskirken. Her kom sang rigtig ind under huden på mig.

– Min udfordring er at jeg har tourette, som gør at når jeg er stresset, træt, eller kommer ud i uventet situationer, slår min hjerne fra, og jeg kan ikke helt styre mine bevægelser, eller det som kommer ud af min mund. Det som kaldes ticks.  Så det var med bankenke hjerte, at jeg tog til audition. Selvom jeg fik sagt nogle lyde, var de helt vildt søde imod mig, og  jeg blev indkaldt igen. Her skulle jeg så vælge 5 sange hvor så de vælger den sang jeg skal synge i studiet.

Stine ses her sammen med de andre deltagere ved den store sangkonkurrence. Foto: Privat

– På selve dagen hvor der skulle optages, var jeg nervøs, meget spændt og jeg havde sovet dårligt natten op til. Lige fra start var der tempo på. De top profesionelle assistenter på castet var effektive og alt gik bare så stærkt. Øve, make-up, tøj, filme indslag som skulle bruges før udsendelsen, for så pludselig stå og skulle være den næste, der skulle på scenen.

Artikel forsætter under foto.

Studiet på  Raffinaderivej 8 i København hvor optagelserne forgik, er også location for bl.a. Vild med dans. Foto: Privat.

Hvordan det går Stine kan du selv se lørdag aften på Kanal 5 kl. 21.00

Næstved Netavis ønsker Stine knæk og bræk.

Kommentarer