Holmegård

Oplev Nashville singer/songwriter Claire Kelly på Fensmark Bibliotek

Musikarrangement på Fensmark Bibliotek med Claire Kelly.

Fensmark Bibliotek havde stor succes med musikarrangementer sidste efterår, og håber at kunne gentage succesen i år, onsdag d. 21/9 kl. 18-19.

Ved dette musikarrangement på Fensmark Bibliotek , får vi besøg af Nashville Singer/Songwriter Claire Kelly.
Hun er et naturtalent med en fænomenal stemme og en sangskrivningsstil, der både fænger og fængsler sit publikum.

Claire Kelly har gennem årene både spillet på de mindste scener og de store scener på kritikerroste festivaler i hele USA.
Hun flyttede til Nashville i 2016 for at forfølge sin musik- og sangskriverkarriere på fuld tid.
Siden da har hun turneret internationalt, vundet en sangskrivningskonkurrence på Jack Whites Third Man Records, udgivet musik, og er nu et etableret navn i Nashville.

Nyd en time med smuk musik samt en drink.

Vi har fokus på musik og det rum, musikken skaber. Ved musikarrangementet på Fensmark bibliotek får du en særlig oplevelse ved at være til koncert blandt bøgerne på biblioteket. Du kan se frem til en helhedsoplevelse med en masse sanseindtryk og god musik, og vi håber på at kunne byde på lignende oplevelser i fremtiden.

Pris og tilmelding

Det koster 40 kr. at deltage i musikarrangementet på Fensmark Bibliotek onsdag d. 21/9 kl. 18-19. Tilmelding på bibliotekets hjemmeside www.naesbib.dk

Kommentarer