Næstved By

Oplev livet som flygtning med virtual reality

På Foreningernes Dag i Rådmandshaven, lørdag den 1. september fra kl. 11.00-15.30, kan du få en førstehåndsoplevelse med syriske flygtninge fra nærområderne, når Røde Kors inviterer til virtual rundvisning hos flygtninge i nærområderne til Syrien.

Skrevet af palle lorentzen

Sæt dig på en af Røde Kors’ ikoniske røde bænke og tag et par virtual reality briller på. Pludselig befinder du dig langt, langt borte i en af de såkaldte nærområder til Syrien, som millioner af mennesker er flygtet til.
I gamle, nedslidte bygninger. På støvede jordveje imellem skrøbelige flygtningetelte. Og foran flygtninge fra Syrien, der hver især vil fortælle dig om deres hverdag. Om deres daglige udfordringer og bekymringer, om lyspunkter og drømme for fremtiden.
Med en såkaldt ”rød VR bænk” forsøger Røde Kors med ny teknologi at bringe flygtninge i nærområdet tæt på danskerne – og samtidig transportere danskerne virtuelt ned i nærområderne.

Læs mere her.

 

Kommentarer