Opgav forkert identitet
Tirsdag blev en 28-årig mand anholdt efter en batalje på den restaurant i Næstved, hvor han arbejdede
Det skete, efter at den 28-årige havde truet en kollega med en køkkenkniv og derfor blev han sigtet for trusler på livet.
Under afhøringen af den anholdte kom det frem, at han ikke var den person, han havde udgivet sig for.
Han var ganske rigtigt 28 år gammel, men det viste sig, at han tidligere havde fået afslag på asyl i Danmark, men fortsat opholdt sig her.
Han er fortsat anholdt, mens politiets udlændingekontrolafdeling nu undersøger hans forhold nærmere.
Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi
Kommentarer