Omfartsvejen bliver klar til motionsløbet i oktober
Næstved: Motionsløbere bliver de første til at indvie Næstved Nordlige Omfartsvej, når der i oktober arrangeres motionsløb i forbindelse med åbningen af omfartsvejen.
Søndag den 30. oktober er der motionsløb på den godt syv kilometer lange nye omfartsvej fra Slagelsevej til Køgevej. Det bliver dermed løberne og ikke bilerne, som får lov til at være de første officielle brugere af den nye omfartsvej, skriver Ugebladet Næstved.
Senere på dagen åbnes omfartsvejen for biltrafik. Transportsminister, Hans Christian Schmidt, (V) åbnede i november første del af vejen fra Ringstedgade til Køgevej, og han er derfor et godt bud til skulle åbne den sidste del af vejen fra Ringstedgade til Slagelsesvej. Kan han ikke, vil borgmester, Carsten Rasmussen (S), stå klar som snore-klipper.
Læs også: Dispensation til næste etape af omfartsvej syd for Næstved
Selve vejen er færdig, og der mangler kun hvide striber og nogle skilte. Højbroen over Susåen står endnu ikke klar, men projektleder, Jacob Pryds Winkel, lover at den bliver færdig til tiden.
Næstved Nordlige Omfartsvej betales af staten, og vil ende med at koste cirka 700 millioner kroner.
Kommentarer