Næstved By

Ole Michelsen holder foredrag i Skt. Jørgens Kirke

Næstved: Ole Michelsen ’Bogart’ vil fortælle om sit liv som ædru alkoholiker, i Skt. Jørgens Kirke.

Onsdag den 12. oktober vil Ole Michelsen ’Bogart’ fortælle om sit liv som ædru alkoholiker, i Skt. Jørgens Kirke.

Ole Michelsen er kendt fra sin tid som filmanmelder i Tv-programmet ’Bogart’, og mange kender også til hans fortid. I dag hjælper, inspirerer og fortæller han om, hvor vidunderligt det er at være ædru.

Sognepræst Lillian Jordan Nielsen, fra Skt. Jørgens Kirke vil indledningsvis stille spørgsmål og åbne op for alt det, som Ole Michelsen har på hjertet og gerne vil give videre.

Nogen kender måske han bog: “Den dansende dæmon”. Men hvad med hans forhold til Gud?

Der vil blive mulighed for at stille spørgsmål efter en kort kaffepause.

Gratis entré, kaffe og kage koster 30 kroner.

Femkløver arrangementet foregår onsdag den 12. oktober klokken 19.30 i Skt. Jørgens Kirke, Parkvej 101, Næstved.

Kommentarer