Østre Landsret stadfæster dom over 29-årig Satudarah-rocker
Østre Landsret har stadfæstet en dom på to år og tre måneders fængsel tl en 29-årig Satudarah-rocker, der tidligere i år blev idømt den samme straf ved Retten i Næstved for anden juledag 2016 at have stukket en mand i maven foran Tower Pub i Jernbanegade i Næstved.
Den 29-årige havde erklæret sig uskyldig i byretten, men valgte i Landsretten at erkende forholdet, hvor en 25-årig fra Møn blev alvorligt såret og måtte bringes til hasteoperation på Rigshospitalet efter et stort blodtab.
Rockeren er tidligere straffet for vold, vidnetrusler og en række overtrædelser af våbenloven.
Kommentarer