Udvalget har forleden holdt møde om budgetudfordringerne, der er kommet frem ved budgetkontrollen for perioden januar til marts 2024.

På mødet besluttede udvalget at inddrage 28 millioner kroner, som primært kommer fra indefrosne midler og overskud fra 2023. Udvalget besluttede også at igangsætte en ekstern analyse.

Budget skal lægges på tydeligere fundament

Udvalgsformand Lars Hoppe Søe (R) er utilfreds med, at budgetterne så hurtigt kan skride og ønsker sammen med udvalget at sætte gang i en ekstern analyse, der skal komme med anbefalinger til, hvordan man kan udvikle den samlede styring på udvalgets område, der dækker de 0-18-årige.

– I udvalget har vi bedt om en analyse af hele området, som skal præsenteres for os inden sommerferien. Vores børn, unge og medarbejdere er ikke tjent med, at vi gang på gang er nødt til at spare og omprioritere i budgetterne. Vi er nødt til at have nogle systemer, som vi kan regne med, og som giver os retvisende budgetter og mere sikre prognoser nu og fremadrettet, udtaler Lars Hoppe Søe, udvalgsformand for Børne- og Uddannelsesudvalget.

Udvalget skal præsenteres for den første del af analysen inden sommerferien. Analysen bliver foretaget af et eksternt konsulentfirma.

På områderne Børn og Unge samt Dagtilbud og Skole er der indført månedlige budgetopfølgninger for at følge udviklingen tættere. Ligesom der bliver arbejdet med en ny model for fremskrivning af budgetter, som i højere grad inddrager estimater over sager med omkostninger, der er ukendte på tidspunktet for budgetvedtagelse. Herunder også en grundig og systematisk fremskrivning af de allerede kendte anbringelsessager på enkeltsagsniveau. Derudover får udvalget en status på økonomien på hvert kommende udvalgsmøde, hedder det i pressemeddelelsen.

Nytænkning på områderne

Kommunen arbejder nu med at se på kriterierne for visitation og med takstniveauer generelt – blandt andet gennem fokus på at forhandle priser på eksterne tilbud.

Der forestår også et arbejde med yderligere implementering af den vedtagne struktur for specialundervisningsområdet, som allerede er i gang, fortæller udvalgsformanden.

– Vi ved, at de fleste børn klarer sig bedre, når de rummes og trives i folkeskolen, end hvis de får et specialtilbud. Vi har derfor en politisk ambition om, at flere elever bliver i folkeskolens fællesskab med støtte og forebyggende tiltag. Næstved er en af de kommuner, der sender flest i specialtilbud, også når man ser tallene ud fra socioøkonomiske rammer. Vi har så mange dygtige lærere i folkeskolerne. Vi kan ikke forringe deres arbejdsvilkår ved at blive ved med at flytte penge fra almenområdet. I stedet skal vi vende bøtten og fastholde flere elever i folkeskolens almene fællesskab og dermed sikre, at midler og ressourcer kan blive her, siger Lars Hoppe Søe.

Flere grunde til budgetoverskridelsen

I Næstved Kommune har flere børn, unge og deres familier fået tilbud om hjælp. Samtidigt er prisen på hjælpen i flere tilfælde steget mere end forventet. Det gælder prisstigninger på specialundervisning, de specialiserede tilbud og anbringelser samt sikrede institutioner. Derudover får flere familier tabt arbejdsfortjeneste, og flere elever modtager specialundervisning eller anden hjælp.

Det betyder et forventet merforbrug. På undervisningsområdet er det knapt 26 millioner kroner, mens det på børne- og ungeområdet er på godt 32 millioner kroner. Det er ud af et samlet budget på mere end 1,5 milliarder for hele området under Børne- og Uddannelsesudvalget.