Ødelagt dige i Karrebæksminde forstærkes
Jens fra Næstved Havn kæmper onsdag eftermiddag mod uret i en stor gummiged for at udbedre brud i det forhøjede sanddige på stranden i Karrebæksminde.
Diget langs Enø-stranden er flere stedet ikke højt nok.
– det så vi jo forleden, siger Jens i den store gummiged fra Næstved Havn, mens han inviterer Næstved Netavis indenfor i den store maskine.
Det ses tydeligt højt oppe fra gummigeden at nogle steder er diget mere end en meter under normal højde. Der derfor risiko for, at sanddiget ikke er højt nok til at kunne modstå det højvande, der er varslet for Karrebæksmindeområdet onsdag aften og nat.
Jens arbejder mod uret. Den sidste tur ned på stranden efter løs sand bliver med netavisen ombord i gummigeden. Vandet er nu så højt at maskinen ikke kan hente mere sand. Vandet er steget og gummigedens spor fra tidligere er vasket væk af bølgerne.
Forstækningen af diget er nu gjort så godt som det er muligt for at forhindre en mulig oversvømmelse af sommerhusene i området.
Kommentarer