Nytårsløb skudt af sted med pomp og pragt
Det tredje serieløb i rækken Nytårsløbet, der blev løbet søndag den 7.1 2018, er vel overstået. Løbet blev skudt i gang af en ægte nytårsraket, og de velopdragne løbere startede ikke, før raketten foldede sig ud på himlen med brag, pomp og pragt.
Der deltog 102 løbere på de tre distancer 3,7 km 5,9 km og 10 km. Vejret var for en gangs skyld med HGATM, hvor solen strålende i den frostklare luft. Alle løbere fik sig derfor en skøn oplevelse i den smukke Herlufsholm skov, og der var ingen mudrede sko! Dog skulle man passe på glatte områder og se sig for, hvor mudderet i skoven var stivnet.
Stemningen til løbet var helt i top. Vejret gjorde sit, men også løbets sponsor Advokat Kim Steen, der serverede boblevand, kondivand og kransekage til alle løberne i målområdet, sørgede for mange smil på læberne.
HGATM nyder hvert eneste serieløb, hvor deltagerne spænder vidt i både alder og løbeniveau. At kunne sætte rammen for et motionsløb, hvor der er plads til alle, varmer klubbens sociale hjerte.
Resultaterne fra Nytårsløbet kan findes her: http://racetecresults.com/Results.aspx?CId=16448&RId=128.
Næste serieløb er Fastelavnsløbet søndag den 4. februar kl. 11. Det er allerede nu muligt at tilmelde sig på klubbens hjemmeside for 50 kr. Følg evt. dette link: https://hgatm.dk/cms/eventOverview.aspx
Vil man generelt følge med i, hvad HGATM udbyder af aktiviteter for ALLE, kan man følge klubben på Facebook under @Herlufholmløbet – Serieløbene
Kommentarer