Nytårsaften bliver mild og uden nedbør
Der er formentlig en rigtig god aften i vente for dem, der er glade for raketter. Det ser nemlig ud til, at nytårsaften bliver mild og uden nedbør.
Der ventes dog en del blæst i det meste af landet, som kan gøre det vanskeligt at tænde raketterne. Men, ellers ser det ifølge prognoserne ud til at blive en aften uden nedbør, skriver TV ØST.
Temperaturen vil nytårsaften ligge mellem fem og otte grader, og så er der en lille risiko for, at lavthængende skyer vil kigge forbi. Dog tyder det på, at der vil blive flot vejr de fleste steder i landet.
Har man fri den 1. januar, er der ingen grund til dårlig samvittighed over at ligge på sofaen, da der vil falde regn i hele landet i løbet af dagen.
Kommentarer