Næstved By

Nyt hold klarede sig flot til talentkonkurrence

Se billedserie

Fensmark IF har i denne sæson nyopstartet et konkurrencehold i teamgym. Holdet var til talentkonkurrence i weekenden i Helsingehallerne.

Skrevet af Connie

Her kæmper alle mod alle, og herefter bliver de til næste konkurrence delt op i puljer af 8 hold. Holdet stillede op i minipiger, minimix og junior. Holdet består af gymnaster, der aldrig har været i konkurrence samt gymnaster, der har prøvet det før. De klarede sig helt utrolig flot. Minipigerne var på om morgenen, og ud af 48 hold, blev de nr. 22, det betyder at de er placeret i den bedste halvdel, når vi i april skal kæmpe om medaljer i 6 forskellige puljer.

Minimix konkurrerede på dagen i pulje med drengeholdene, og placerede sig på en 3. plads ud af 10 hold. Junior klarede sig så de til næste konkurrence er i pulje 2 – foreløbig på en 3. plads. Holdet er helt nyt, så det har været spændende og se, hvordan de klarede sig, og det er nogle stolte trænere, der er meget tilfredse med de foreløbige resultater.

 

Kommentarer