Nyklippet sigtet for bedrageri og en cykeltyv med skovl
Uddrag fra torsdagens politirapport
Havde ikke penge til klipning – blev klippet alligevel
En 25-årig mand fra Haslev gik 14.45 til frisøren på Riddergade i Næstved.
En halv time senere var ørerne frilagt og regningen skulle betales.
Men den 25-årige havde ingen penge og derfor kan han nu se frem til en sigtelse for bedrageri.
Cykeltyv med haveskovl
En 54-årig mand fra Næstved var blevet træt af at gå i går klokken 17.44.
På Norgesvej i Næstved stjal han derfor en cykel og trak om i en villahave for at få låst den op.
En beboer tilkaldte politiet og da patruljen ankom var den 54-årige stadig ved at forsøge at få cykellåsen op – med en haveskovl.
Han blev anholdt og sigtet for kluntet cykeltyveri.
Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi
Kommentarer