Næstved By

Den nye bestyrelse for Arena Næstved er nu fundet

Arena Næstved

Den nye bestyrelse, som skal gøre Arena Næstved til et midtpunkt for alt lige fra sport til kultur, er nu fundet.

Fredag den 10. februar blev det offentliggjort hvem, der fremover skal drive Arena Næstved.

Formanden for bestyrelsen er tidligere landsholdsspiller i håndbold, Carsten Haurum, som er medejer og partner i rådgivningsfirmaet Nextstep by Bindslev. Allan J.F. Kristensen, der er administrerende direktør for Howden Axial Fans, er udpeget til næstformand i bestyrelsen.

Udover næstformanden, er Martin Bender, direktør for det tværkommunale turistsamarbejde Visit Sydsjælland-Møn, et nyt ansigt i bestyrelsen.

I bestyrelsen finder man ligeledes to gengangere, som er den medarbejdervalgte Flemming Waldorf og den lokale David Schjelde.

Desuden er politiker Karsten Nonbo fra Venstre at finde i den nye bestyrelse.

Kommentarer