Samfund

Ny varselskommentar fra vagthavende meteorolog

Foto: Næstved Netavis

Opdateret kl. 12.30. 

Koldfront gav skybryd mod sydvest, og fortsat risiko for skybrud østpå

En koldfront trak i morgentimerne ind over Danmark fra sydvest, ledsaget af torden og flere steder kraftige byger.
Lokalt blev der registreret skybrud (mere end 15 mm regn på 30 minutter), bl.a. ved Store Jyndevad i Sønderjylland, hvor der på blot 20. minutter faldt 16,6 mm regn!

Her til middag har fronten tabt pusten, og sandsynligheden for skybrud i Jylland og på Fyn er nu så lille, at varslet ophøre her.
Mod øst opretholdes DMI risiko for skybrud og torden frem til først på aftenen, på Bornholm dog frem til sidst på aftenen.

Mandag ventes endnu et frontsystem at nå frem til landet sydfra, og måske igen være ledsagt af torden, kraftig regn og skybrud.

Vi holder løbende øje med udviklingen resten af dagen, og vil derefter rette vores fokus på mandagens regn sydfra.

Meteorolog Lars Henriksen, DMI søndag den 20. juni 2021 kl. 12.30

https://dmi.dk/varsler/

Kommentarer