Ny uddannelse for netværksdrivere i Fuglebjerg
Fuglebjerg: Danmarks første netværksdriveruddannelse starter lørdag i Udviklings-Hus Fuglebjerg.
Netværksdriveruddannelsen starter lørdag den 3. september i Udviklings-Hus Fuglebjerg på Byagervej.
Det er et pilotprojekt, som henvender sig til alle, der har lyst til at drive netværk i Næstved Kommune, og er opstået da mikrovirksomheder i området skal være selvkørende fra den 1. januar. Her vil man lære, hvordan man mobiliserer et netværk, og hvordan man fanger folks interesse, skriver Fuglebjerg-Posten
Læs også: Redesign af tøj på listen i Udviklingshus Fuglebjerg
Der er derfor behov for at uddanne nogen, som fremover kan være med til at drive de netværk uden hjælp fra Mona Hvid, som i forsommeren 2013 etablerede det første netværk af mikrovirksomheder i området ved Fuglebjerg.
Næstved Erhvervsforening håber på at start to netværk af mikrovirksomheder i landdistrikterne, da der er behov for, at de kan mødes lokalt, sparre samt lære af hinanden. Pilotprojektet er gratis, og er støttet økonomisk af Næstved Erhvervsforening, Næstved Udviklingsfond, Næstved Bibliotek, Trelleborgfonden og LAG-Sydsjælland.
Uddannelsen vil bestå af en lørdag og tre fyraftenskurser med instruktørerne Mona Hvid og Henrik Olsen. Der er stadig plads til tre på uddannelsen.
For at deltage i uddannelsen skal man være parat til at drive et netværk i Næstved Kommune, gerne af erhvervsmæssig karakter, og være villig til at indgå i et netværk af netværksdrivere, så netværket hele tiden kan dygtiggøre sig.
Tilmelding skal ske til Mona Hvid på e-mail mona@monahvid.dk eller på telefon 21266566.
Kommentarer