Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en aftale, der skal mindske frafaldet på erhvervsuddannelserne og sikre flere faglærte. Der afsættes 500 mio. kroner årligt fra næste år og frem til en række nye tiltag.

En ny trepartsaftale mellem regeringen, DA, FH, KL og Danske Regioner skal gøre det lettere for elever på erhvervsuddannelserne at få en læreplads. I dag har kun knap halvdelen af de unge en læreplads ved afslutningen af grundforløbet, og alt for mange falder fra. Det er både ulykkeligt for de mange unge og uholdbart for samfundet, som har behov for faglært arbejdskraft.

Aftalen indebærer, at der afsættes 500 mio. kroner årligt fra 2021 til blandt andet nye lærepladsunderstøttende initiativer. Pengene kommer fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).

I dag ligger ansvaret for at finde en læreplads overvejende hos eleverne. En central del af aftalen er en ny ansvarsfordeling, der betyder, at erhvervsskolerne skal påtage sig et langt større ansvar for at finde lærepladser til de elever, som ikke selv finder en læreplads. Dette skal ske med bistand fra arbejdsmarkedets parter gennem de faglige udvalg på de enkelte uddannelser. Der afsættes 141 mio. kroner i 2021 og 139 mio. kroner årligt fra 2022 og frem til det lærepladsunderstøttende arbejde.

Der bliver også afsat midler til større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelserne, så nogle uddannelser eksempelvis kan have flere skoleuger end i dag.

Som noget helt nyt indføres en målsætning om, at 80 procent af eleverne skal have en aftale ved afslutningen af grundforløbet, hvor det i dag er under halvdelen af eleverne. Intentionen er, at en tidligere indgåelse af en uddannelsesaftale vil betyde, at flere fortsætter på deres uddannelse. Aftalen skal dermed understøtte, at der uddannes flere faglærte i Danmark. 

Med aftalen bliver rammen til skolepraktikydelsen forhøjet fra 2022.

Derudover bliver refusionen til arbejdsgivere forhøjet, når deres lærlinge er på skole.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter ønsker, at brugen af korte aftaler mindskes, og at der i stedet anvendes ordinære aftaler og kombinationsaftaler, hvor eleven får et samlet lærlingeforløb gennem aftalt ophold i forskellige virksomheder. Med trepartsaftalen bliver antallet af korte aftaler mellem samme elev og virksomhed fra 2022 reduceret til én.

Parterne er desuden enige om at afsætte 156 mio. kroner årligt fra 2022 til at imødegå rekrutteringsudfordringer på det offentlige arbejdsmarked. I 2021 afsættes 78 mio. kroner.

Med aftalen sikres endelig en fremadrettet økonomisk balance i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil glæder sig over at, at det er lykkedes at lande en aftale om så vigtigt et område.

“Jeg er glad for, at både arbejdsgivere og arbejdstagere tager medansvar for, at løse nogle af de tilbagevendende problemer, vi i årtier har haft med mangel på lærepladser. Med det vi har aftalt, så vil det ikke længere være den enkelte elev, der selv skal stå med ansvaret for at finde en læreplads, men skolen. En erhvervsuddannelse bliver et mere trygt og sikkert valg, og det vil forhåbentlig få flere unge til at vælge at gå denne vej, ligesom færre forhåbentlig vil falde fra uddannelserne.” 

Formand for DA, Jacob Holbraad siger:

”Dansk erhvervsliv står i en vanskelig situation, hvor mange er presset på bundlinjen. Det ændrer dog ikke ved, at vi også i fremtiden får brug for flere erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet. Derfor er det positivt, at vi letter virksomhedernes omkostninger ved at sikre en højere lønrefusion, når eleven er på skole.”

Formand for FH, Lizette Risgaard siger:

”Alt for mange unge har måttet opgive deres erhvervsuddannelse, fordi de ikke har kunnet finde en læreplads. Det har været et gigantisk spild af ressourcer og talent, som jeg håber, vi nu bliver kvit. For aftalen gør det tryggere at vælge en erhvervsuddannelse, og Danmark har jo brug for alle de her dygtige faglærte.”